De hjemløses helte

90 frivillige kvinder er med til at drive et kvindeherberg i Hvidovre. Uden at få en krone for indsatsen sørger de dagligt for varme, mad og omsorg til områdets hjemløse.

Af Lars Sejr
Publiceret 22-12-2009

Når danskerne i julemåneden nyder den velduftende and og det smukke tæppe, som den hvide sne har lagt over landet, bliver hverdagen barsk, grum og kold for en udstødt gruppe i det danske samfund.

For de hjemløse er frostgrader og snefald ikke smukt, men derimod en yderligere belastning af en rå hverdag, der i forvejen kan være hård at komme igennem.

Derfor har 90 frivillige valgt at bruge en stor del af deres liv på Røde Kors' Natherberg, som er et kvindeherberg med plads til otte hjemløse ad gangen.


Frivillige fra Kvindeherberget i Hvidovre
90 frivillige kvinder hjælper til på Røde Kors' Natherberg, som er et kvindeherberg med plads til otte hjemløse ad gangen.
Foto: Stine Larsen

De får ingen penge for det, men tager alligevel ugentligt vagter af 6-12 timers varighed, hvor de tilbereder måltider og står til rådighed med en snak eller en trøstende skulder.

»Det har været utroligt lærerigt at arbejde på herberget. Her fandt jeg en hverdag, jeg slet ikke kendte noget til. I begyndelsen var det virkelig grænseoverskridende at sige hold kæft til voksne mennesker,« siger An Thunø, der har været frivillig på herberget i godt 10 år

Kærlighed og omsorg
An Thunø blev grebet af arbejdet, da hun begyndte at se bag facaden på de hjemløse kvinder.

De barske historier fra hverdagen og opvæksten gjorde et stort indtryk. Stort nok til at man ikke kan forlade stedet igen, bekræfter en af kollegaerne.

»Når man først har slæbt tøflerne ind, er det svært at komme ud igen. For de har brug for hjælp, og de har brug for kærlighed og omsorg. Jeg kan ikke så meget vejlede dem i, hvad de skal gøre med sagsbehandling. Det lader jeg andre om, men jeg kan give dem et kys på kinden og omsorg. Og det er det vigtigste,« siger Lone Rønn, der har været på stedet siden september.

Rita Nielsen har været frivillig på herberget i 10 år og kan godt lide friheden i arbejdet.

»Jeg gik på pension for 10 år siden og læste i en avis, at de søgte vagter hernede. Mine gamle kolleger sagde, at jeg nok ville dø, hvis jeg skulle gå rundt og kede mig derhjemme, så jeg valgte at blive frivillig her i stedet. Arbejdet har den fordel, at man selv styrer, hvornår man vil arbejde og i hvilket omfang. Hvis jeg vil tage til Jylland i otte dage, kan jeg gøre det uden problemer,« forklarer Rita Nielsen.

Det får kollegerne til at bryde ud i latter. Det er nemlig set før, at man bliver ringet op, selv om man er på ferie. Det kunne jo ske, at man var kommet en dag eller to før hjem, grines der i munden på hinanden.

En helt ny verden
Rita Nielsen får også noget personligt ud af arbejdet. Ligesom An Thunø har hun lært en helt ny verden at kende.

»Der er ingen tvivl om, at vi får noget igen. Jeg havde aldrig set den side af samfundet, og det har udviklet mig. Jeg har fået en bedre forståelse for disse mennesker. Når man går på arbejde og har til dagen og vejen, glemmer man let dem, som ingenting har,« mener Rita Nielsen.

At være frivillig på et herberg er dog ikke lutter fornøjelse. Nogle gange oplever man ubehøvlede brugere, der ikke kan opføre sig ordentligt, og Marian Laursen har oplevet, at en af stedets brugere slog ud efter hende. Sker det, får brugeren karantæne.

Andre gange har de måttet smide hjemløse tilbage på gaden midt om natten, fordi de ikke kunne opføre sig ordentligt. Det foregår ved, at der ringes til en vagttelefon. Og i helt slemme tilfælde politiet. Men det er heldigvis meget sjældent, at man oplever sådan noget, forklarer Marian Laursen.

Et sted med hjerterum
Lone Rønn mener da også, at det er vigtigt at fokusere på de positive oplevelser, som er klart i overtal på kvindeherberget.

»Jeg kan huske min første arbejdsdag, da en kvinde kom med sine to børn. Klokken var fire om eftermiddagen, og vi må ikke have børn her. Forstander Lene Hilden tog ikke hjem, før hun havde sikret sig, at kvinden og hendes børn havde et sted at være. Det gjorde et stort indtryk på mig og viste, at det er et sted med hjerterum, hvor man altid er velkommen og kan få hjælp. Jeg havde en god fornemmelse i kroppen, da jeg gik hjem. Her siger man aldrig nej, og vi hjælper så godt, vi kan,« siger hun.

Ser I jer selv som helte?
»Nej. Jeg føler, at vores indsats er en pligt. Hvis man har overskud i hverdagen, bør man hjælpe andre til at få det bedre,« siger Lone Rønn og suppleres af Marian Laursen.

»Jeg synes, det er dejligt, at man kan få lov at hjælpe nogen. Det er rart ikke kun at tænke på sig selv, men jeg ser os ikke som helte.«

Den ydmyghed er Lene Hilden ikke enig i.

»For mig er I alle helte, fordi I uge efter uge hjælper til her på herberget. Det kan godt være, at vi er fire og en halv ansat, der får løn, men vi kan ikke være her i døgndrift. Det er jer, der arbejder jul, nytår, påske og pinse, og I kommer altid farende, når vi råber på hjælp. Der ville ikke være noget kvindeherberg, hvis ikke det var for jer,« slår hun fast.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Blå Bog
Røde Kors' Natherberg

Etableret: 1995

Adresse: Kettegård Allé 14A, Hvidovre
Citat fra indstillingen:
»Det er utroligt at opleve så mange kvinder arbejde sammen på godt og ondt. De gør en kæmpeindsats for at få herberget til at hænge sammen, netop fordi vi alle ved, at hvis der mangler en vagt skal herberget holde lukket og beboerne sendes på gaden.« Rita Nielsen, Hvidovre
Hvad er en helt for jer?
»En helt er en, der laver noget opsøgende arbejde, og det kan være inden for alle former for frivillighed. I vores samfund har vi brug for hverdagens helte. Vi har så travlt alle sammen, så alle der yder en stor frivillig indsats er ægte helte.«

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook