»Jeg ville jo ikke miste min mor«

I en syg mands hoved skulle Daniella Larsens mor have været hængt en morgen i 2008. Hvis den dengang 13-årige pige ikke havde været hjemme, havde han formentlig fået sin vilje.

Af Jens Ehlers
Publiceret 23-12-2009

Onsdag den 15. oktober sidste år var familien Larsen ekstra tidligt oppe. Der var sygemeldinger i familiens rengøringsfirma, så faderen, Ole Larsen, var kørt tidligere end normalt fra hjemmet i Tureby ved Køge.

Det var midt i efterårsferien. Lillebroderen, Oliver, var på koloni, og Daniella Larsen på dengang 13 år var alene hjemme med sin mor.

I forældrenes soveværelse lod hun tegnefilmene på Disney Channel indlede endnu en dvask feriedag med en ridetur på hesten Scarlett O'Hara som højdepunkt.

Kl. 7 bankede det på hoveddøren.

»Jeg hørte min mor sige hej til en mand. Jeg lagde ikke rigtig mærke til andet, før jeg hørte hende nærmest græde og skrige på samme tid. Manden lød gal og sagde, hun skulle finde et spejl, så hun kunne se, hvor dum hun var,« husker Daniella Larsen.


Familien Larsen
Familien Larsen har skiftet tremmerne i gelænderet ud med plader. »Nu er der ikke nogen, der kan hænge fast,« siger Betina Larsen, som nær var blevet hængt i trappeopgangen sidste år. Fra venstre Daniella, Ole og Betina Larsen.
Foto: Stine Larsen

Hun genkendte stemmen. Den 48-årige mand havde tidligere arbejdet i firmaet og også passet familiens have. Men sådan her havde hun aldrig oplevet ham før.

»Jeg blev rigtig bange, og jeg lagde mig helt fladt ind under dynen. Jeg ville jo ikke opdages. Så hørte jeg en lyd, som når man saver i træ. Det lød, som om han sagde "Stik hovedet ind under" - så jeg troede, han ville save hendes hoved over.«

En løkke om halsen
Rædselsbilledet gav hende mod til at løbe ud på trappen mellem de forskudte plan. Nederst stod moderen, Betina Larsen, som en dødsdømt med et reb om halsen. Rebets anden ende var trukket omkring trappegelænderet på første sal. Det var det grove reb mod træet, der havde lydt som en sav.

»Da Daniella kom ud, blev han simpelthen så chokeret over, at der var andre hjemme. Og så tog Daniella rebet af min hals. Jeg var jo blevet truet til at vælge enten rebet eller den kniv, han havde taget i køkkenet. Jeg valgte rebet, for det gjorde nok ikke så ondt,« fortæller den nu 44-årige Betina Larsen.

Men mareridtet var kun lige begyndt. Mens manden så passivt til, kunne Daniella trække moren ind i soveværelset. Hun ville have spærret døren, men nåede det ikke, før manden havde kastet sig over den magtesløse kvinde på gulvet.

»Han holdt kniven helt op mod hendes hals, og der begyndte jeg at skrige. "Hold kæft!" råbte han og pegede kniven mod mig,« siger Daniella Larsen.

Datteren flygtede
Betina Larsen blev igen slæbt ud til galgen. Samtidig flygtede hendes datter ud på badeværelset. Katten var somme tider blevet lukket ud på garagetaget herfra. Nu kunne det skrå vindue i taget blive en flugtvej, tænkte hun. Knapt var det åbnet, før hun igen hørte fødder nærme sig.

Hun knælede på gulvet og pressede dørhåndtaget opad. Den svære efterfølger lagde kræfterne i den modsatte vej.

»Der var ikke en lyd i huset, så jeg kunne høre hans vejrtrækning derude. Pludselig gav han slip. Jeg tænkte, at nu tog han nok tilløb, men han gik ned ad trappen. Så kravlede jeg ud på garagetaget og løb over til genboen. Først da brød jeg sammen.«

Genboerne ringede til politiet, som ankom kort efter. Ligesom Ole Larsen, der havde fået et kort, angstfyldt opkald fra sin kone, allerede da gerningsmanden gik ind i huset.

Hvad der skete derinde efter Daniellas flugt, har familien fået fortalt i retten.

Forslået og livløs
Pistolerne var trukket, da de to betjente havde tvunget sig ind ad kælderdøren. De fandt manden med ryggen til, trampende igen og igen med flad fod i ansigtet på den stærkt forslåede og livløse kvinde på trappen.

Øjnene stod åbne, men blikket var tomt. Han havde forsøgt at hænge hende igen, men rebet var for løst, og hun var styrtet ned på trappen på ryggen.

»Jeg var klinisk død, da de fandt mig. Politiet har fortalt, at de faktisk havde opgivet mig for at koncentrere sig om gerningsmanden. Men da de lagde mig ned på gulvet, begyndte jeg at trække vejret,« siger Betina Larsen.

Hun lå i koma i to dage. Lægerne vurderede, at hun havde været få minutter fra en alvorlig hjerneskade eller døden. Nu er hun sluppet med mindre skader såsom svækket hukommelse, koncentrationsbesvær og muskelsmerter i den ene side af kroppen.

»Men det er noget, jeg kan leve med,« forsikrer hun.

Tvivler ikke på heltedåd
Betina Larsen tvivler ikke på sin datters heltedåd.

»Daniella siger altid "Årh, mor, hold op. Det ville alle da have gjort." Det tror jeg ikke. Hun er skyld i, at jeg er her i dag, og jeg er simpelthen så stolt over, at hun er min datter,« siger Betina Larsen og smiler til den nu 15-årige pige ved hendes side.

Ser du dig selv som en helt, Daniella?
»Ja, på en måde. Jo mere, folk snakker om det og nu, hvor jeg er blevet nomineret, kan jeg godt se, at jeg har gjort noget stort. Det gør mig stolt. Jeg ville jo ikke miste min mor.«

Skizofren gerningsmand
Gerningsmanden blev i september idømt anbringelse på ubestemt tid. Han lider af skizofreni og var kort inden drabsforsøget stoppet med at tage medicin. Han havde tvangstanker og forvekslede formentlig Betina Larsen med en anden kvinde. Manden har anket dommen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Daniella og Betina Larsen med Ole Larsen i baggrunden.
Foto: Stine Larsen

Blå bg
Alder:15 år.

Beskæftigelse: Skoleelev, 9. klasse.

Bopæl: Tureby ved Køge

Citat fra indstillingerne:
Det er meget flot, at en pige på bare 13 år prøver at redde sin egen mor, der er ved at blive hængt, for derefter at hoppe ud ad vinduet for at hente hjælp (.) Hun ville jo aldrig have kunnet hjælpe sin mor mod denne mand, hvis hun var blevet i hjemmet. Jette Flarup Winther, Solrød
Hvad er en helt for dig?

»Så tænker jeg på Superman. En helt er en, man kan se op til, og en, som har gjort noget godt for andre.«

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook