Han nåede frem før isbjørnene

Redningshelikopterne var vendt om, men kaptajn Bo Basse Mortensen fortsatte eftersøgningen af to forulykkede piloter i isfyldt hav ved Canada. Efter 16 timer fandt han dem.

Af Jens Ehlers
Publiceret 24-12-2009

Det var jo helt utroligt, at vi kunne finde dem. Og at der ikke skete dem noget. Helt utroligt.«

Han siger det igen og igen. Miraklets ydmyghed præger stadig den 56-årige Bo Basse Mortensens stemme nu ét år efter, at den erfarne kaptajn med besætning kom to nedstyrtede piloter til undsætning på en isflage ved Canada.


Bo Basse Mortensen
»Jeg ser det for mig mange gange, hvordan vi fik øje på dem, og hvordan vi tog dem om bord. Jeg er meget glad for, at vi gjorde det,« siger en rørt Bo Basse Mortensen om sin sensationelle af redning af en forulykket dansk pilot og hans makker fra en isflage i Canada. Her er han fotograferet ved Atlanterhavet nær sit hjem i Conception Bay South på New Foundland.
Foto: Rhonda Hayward

Efter 16 timers eftersøgning. I mørke og 20 graders frost. Og om kap med vintersultne isbjørne.

»Helt utroligt.«

Rejetrawleren "Atlantic Enterprise" havde kurs mod syd efter ugers fiskeri i strædet mellem Canada og Grønland. Lastrummet kunne tage endnu to-tre dages fangst, inden skibet satte kursen mod hjemhavnen Harbour Grace på Newfoundland. Det var den 7. december 2008. Trawlet var sat ud, og kaptajn Bo Basse Mortensen havde netop overtaget aftenvagten, da satellittelefonen bippede på broen. Det var den canadiske redningstjeneste.

Et lille Cessna-fly med to piloter havde kaldt "Mayday", fordi begge motorer var gået i stå. Piloten havde opgivet sin sidste position til 180 sømil - eller 330 km - fra "Atlantic Enterprise", men skibet og dets 30 mand store besætning var den nærmeste hjælp.

En umulig opgave
»Jeg tænkte, at det blev næsten umuligt at finde dem i live. Bare kulden - det frøs 20 grader - og det blæste lidt,« husker Bo Basse Mortensen.

»Men selvfølgelig ville vi gøre, hvad vi kunne. Vi skulle lige skulle hale trawlet hjem, det tog en halv time, og så var vi på vej.«

Hans bornholmske opvækst hænger stadig ved i sproget, selv om det er 28 år siden, at Bo Basse Mortensen rejste fra solskinsøen for at fiske rejer fra Grønland. Og siden fra Newfoundland, hvor familien og dens seks børn slog sig ned i 1989.

Maskinen kørte på fuld kraft, men i modstrømmen skød "Atlantic Enterprise" kun ringe fart ud i mørket og snebygerne. Det var ud på natten, da det nåede positionen. I luften kredsede flere fly og redningshelikoptere, og lyskegler fra projektører strøg over vandet. Også fra "Atlantic Enterprise". Men de fandt intet fly og ingen piloter. Fra redningstjenesten i Halifax kom en ny position, der blev opsøgt. Også uden resultat.

I Halifax formodede man, at flyet ville kunne svæve omkring 28 km uden motorer og gættede på en tredje position.

»Vi nærmede os udmundingen af Hudsonstrædet, som fryser til om vinteren. Det gav os håb. Hvis de var styret i den retning, var der en lille chance for, at de kunne overleve på isen. Hvis da ikke isbjørne kom før os. Der er mange, og de er sultne her om vinteren. Bare to uger efter gik der tre lige ved siden af os, mens vi fiskede,« fortæller Bo Basse Mortensen.

Det var morgen, da de nåede frem, og "Atlantic Enterprise" sejlede nu i is. Alene. Eftersøgningsflyene var fløjet hjem.

»Man skulle tro, at eftersøgningen helt var indstillet. Men det havde vi ikke hørt noget om fra Halifax.«

Prikker i det fjerne
Solen stod op på en helt frostklar himmel, mens skibet kredsede nogle kilometer fra positionen. Kaptajnen afbrød en samtale med Halifax, da et af de canadiske besætningsmedlemmer tog kikkerten fra øjet:

»Der er noget derude. Jeg ved ikke, hvad det er,« udbrød han.

»De synede ikke af mere end svovlet på en tændstik. Vi sejlede tættere på og kunne se to skikkelser i røde dragter stå på en isflage og hoppe og fægte med armene. De var ved godt mod,« husker Bo Basse Mortensen.

Den omkring 25 gange 30 m store isflage havde spor efter et landingsstel, men Cessna'en var væk. Bo Basse Mortensen turde ikke sejle tæt på af frygt for, at isen ville knække, så trawlerens gummibåd hentede de rødklædte mænd om bord. Underafkølede, men uskadte på nær nogle mindre forfrysninger på fødderne. Efter 16 mørke timer alene på isen.

Tårevædet situation
»Det øjeblik har jeg set for mig mange gange siden. Det var jo helt utroligt, at der ikke var sket dem noget. Jeg tror, at tårerne var fremme hos alle mand om bord.«

Glæden på "Atlantic Enterprise" blev ikke mindre, da det gik op for den ene pilot, at han var blevet reddet af en landsmand.

Den 45-årige Troels Hansen, dansk luftkaptajn bosat i Gøteborg havde købt Cessna-flyet i Ohio, USA, og fået hjælp til hjemflyvningen af sin ven, den australskfødte pilotaspirant Oliver Edwards-Neil på 25 år. De var lettet fra Warbush i Canada og havde kurs mod Grønland - mod en af mange mellemlandinger - da motorerne tabte olietryk og gik i stå over havet.

De nødlandede ved isflagen og nåede kun at iføre sig overlevelsesdragter, inden flyet sank.

Bo Basse Mortensen mødte Troels Hansen i skibets hospital.

»I medierne havde man fortalt, at de to formentlig var omkommet, så jeg spurgte Troels, om han ikke ville ringe hjem. Jeg trykkede nummeret, og det var hans datter, der svarede. Da brød han sammen. "Pappa lever, pappa lever," græd han. Ja, vi græd vist begge to.«

Efter blot en time på trawleren hentede en redningshelikopter Troels Hansen og Oliver Edwards-Neil ind til hospitalet i Iqaluit i Canada. Bo Basse Mortensen har i dag jævnligt kontakt med Troels Hansen via e-mail, og i maj i år mødtes de to igen på "Atlantic Enterprise" under et værftsophold i Fredericia.

»Han brød sammen, så snart han gik op ad landgangsbroen. Jeg kan godt sige dig, det var et stort øjeblik. Han siger også altid, at jeg har reddet hans liv, og at han ikke ved, hvordan han skal takke mig. Og jeg svarer "Troels, for søren. Vi gjorde jo bare det, vi skulle",« lyder det ydmygt fra den garvede kaptajn.

Ser du dig selv som en helt?
»Det synes jeg ikke, men jeg er nok en helt i deres øjne. I dag tænker jeg meget på, at vi alle sammen var heldige med, at det gik, som det gik. Dem i Halifax var heller ikke helt dumme, når de så præcist kunne sige, hvor vi skulle lede.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Blå bog
Alder: 56 år

Beskæftigelse: Kaptajn på rejetrawleren "Atlantic Enterprise".

Bopæl: Conception Bay South, Canada.

Citat fra indstillingerne:
»Som mor til en af de to piloter, der styrtede ned med et tomotores Cessna-fly i det nordlige Canada 7. dec. 2008, ønsker jeg hermed at indstille Bo Mortensen til Årets Helt 2009. (.) Efter 15 timers sejlads lykkedes det mirakuløst at finde de to mænd i live.« Karen Hansen, Tommerup.
Hvad er en helt for dig?
»Det er en, der gør noget for andre, som andre ikke kan. Når man redder nogen fra at drukne eller redder nogen ud af et brændende hus, så er man en helt. Nu reddede vi dem på isen . ja, så er vi vel også en slags helte.«

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook