Han har Askø i sin hånd

Sognefoged, brandmand, kirkegraver m.m. På den lille Askø nord for Lolland sidder kasketterne i lag på den 60-årige landmand Jørgen Gosmer.

Af Jens Ehlers
Publiceret 26-12-2009

Man fornemmer det allerede, når man hilser ham goddag. Hans store, varme hænder kan favne mere end de flestes. Og gør det. For ud over at drive en gård med 70 hektar sukkeroer og korn, 40 tyrekalve og en flok avlsheste er den 60-årige Jørgen Gosmer om nogen manden, der får tingene til at fungere på Askø, en halv times færgetur ude i Smålandsfarvandet nord for Lolland.

Han er sognefoged, brandmand og kirkegraver. Førstehjælper, digebygger og til tider autohjælp. Jørgen Gosmer passer vandværket, rydder vejene for sne om vinteren og holder stædigt liv i øens eneste købmandsforretning. Han kan ikke lade være.


Jørgen Gosmer
Jørgen Gosmer bruger masser af energi på at bevar sammenhængskraften på Askø. Blandt mange andre opgaver er det ham, der trækker turisternes fastkørte biler fri af mudder. »Det er gerne dem inde fra København - de ved jo ikke noget om blød jord,« siger han med et glimt i øjet.
Foto: Stine Larsen

»Jeg engagerer mig meget i alt herovre, for jeg synes, at man har pligt til at hjælpe, hvor man kan. På en lille ø som vores er vi jo ikke så mange til at klare de forskellige opgaver,« siger Jørgen Gosmer.

Askø huser i dag blot 55 fastboende. Skolebørnene er for længst forsvundet fra morgenfærgen mod land, og "Til Salg"-skiltene står mere end finanskrise-tæt langs vejen ud til Jørgen Gosmers gård på østspidsen. Var det ikke for ham, havde de måske stået endnu tættere.

Forlegen over indstilling
Derfor indstillede en af naboerne ham som Årets Helt 2009. Et voldsomt ord for en beskeden øbo, og Jørgen Gosmer skulle da også først lige sove på, om han overhovedet ville tage imod juryens nominering. Den betød jo, at han skulle i avisen.

»Det med at stille sig forrest ligger ikke til min natur,« forklarer han.

Hans godmodige ansigt er ellers særdeles kendt over alt på øen. Under alle dets kasketter. Som sognefoged er han f.eks. øens politimyndighed, og selv om Smålandsfarvandet ikke bugner af forbrydere, er det alligevel et krævende arbejde. Da en mand for nylig styrtede på sin knallert, rykkede Gosmer f.eks. ud for at klare politiarbejdet - og for at komme manden til undsætning, for som en af øens frivillige brandmænd er førstehjælp også hans felt.

»Det er altid os, der står for den første udrykning, indtil der kan komme hjælp til øen med færge eller helikopter,« siger han.

Det var nu mere som landmænd end som brandmænd, at Jørgen Gosmer og en nabo blev redningsmænd under stormen den 1. november 2006, da flere af øerne i Smålandsfarvandet stod under vand. Den nat kunne Askøs inddæmmede sommerhusområde nemt være endt som en bugt.

»Vandet steg faretruende og nåede snart op til diget ind til sommerhusene. Jeg vidste, at der var omkring 10 fastboende derinde, så dem tog vi allesammen her hjem i stuen,« husker Jørgen Gosmer.

Uvejret mørklagde øen, så hustruen Astrids forplejning foregik i skæret fra stearinlys. Vandet sivede nu gennem diget, og de to mænd fik travlt med traktor og rendegraver.

»Det var en dramatisk nat. Vi blev ved med at øse ny jord op på diget, lige ind til vandet trak sig tilbage. Diget holdt, og så kunne folk tage hjem igen,« siger Jørgen Gosmer, tydeligt stolt over, at det lykkedes.

Servicerer turisterne
Sommerhusgæsterne fire-fem-dobler hver sommer indbyggertallet på Askø, og det giver ekstra arbejde til Jørgen Gosmer. Dels som sognefogeden, der holder øje med, at der ikke brændes bål i haverne, dels som landmanden, der trækker fastkørte biler fri af mudder.

»Det er gerne dem inde fra København - de ved jo ikke noget om blød jord,« forklarer han med et glimt i øjet.

Gæsterne er nemlig mere end velkomne. Faktisk er de en del af årsagen til hans store engagement. Askø skal være et sted, hvor man har lyst til at være. Det er også derfor, at Jørgen Gosmer sidder i Ø-kontaktudvalget i Lolland Kommune - for bl.a. at sikre, at færgetaksten ikke skræmmer folk væk. Og af samme grund finder man stadig Askøs eneste købmandsforretning blandt den snes huse, der udgør Askø By. Butiksforeningen med Jørgen Gosmer i spidsen ejer forretningen, der lever højt på sommergæsterne, men kun kan holde åbent en dag om ugen om vinteren. Adskillige købmænd har givet op, og så må foreningen søge en ny.

»Somme tider har man lyst til at smide tøjlerne, fordi der har været meget bøvl. Men befolkningen på Askø er nede på så lavt niveau, at det, at vi stadig kan have vores egen købmandsbutik, betyder utroligt meget for sammenhængskraften,« siger han.

Det er den, sammenhængskraften, der får ham til at tage hele øen i sine store hænder. Hjemme har det bl.a. betydet, at familien med de tre nu voksne børn aldrig har holdt ferie sammen længere end nogle få dage. Og det gav ikke mere fritid, at Jørgen Gosmer for få år siden nedlagde den tidkrævende produktion af smågrise.

»Da spekulerede jeg noget over, hvad jeg så skulle lave. Men så blev jobbet som graver ved Askø Kirke ledigt, og det fik jeg.«

Ser du dig selv som en helt?

»Jeg har vanskeligt ved at sige det. Det er jo et meget stort ord,« svarer Jørgen Gosmer lidt forlegent.

»Hvis man tænker på Askø som et lille samfund og på de ting, som jeg gør herovre, er jeg nok en slags helt.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Jørgen Gosmer på sin traktor
Foto: Stine Larsen

Blå bog
Alder: 60 år.

Beskæftigelse: Landmand, sognefoged, frivillig brandmand og samarit, kirkegraver, formand for vandværket og for Askø Butiksforening.

Bopæl: Askø.
Citat fra indstillingerne:
»Er der én, der har brug for hjælp, kan du regne med Jørgen Gosmer, hvis han har mulighed herfor.« Ulla Mortensen, Askø.
Hvad er en helt for dig?
»En helt er én, der ikke kun ser sig selv. Én, der ser sine medmennesker og engagerer sig socialt. Én, der ikke er sig selv nok.«

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook