Helte til alle tider

De er gode, modige og i fiktionen endda smukke. Gennem hele historien er der blevet set op til helteidealet.

Af Jens Ehlers
Publiceret 20-11-2009

Han blev helt ved et tilfælde. Da den 57-årige luftkaptajn Chelsey B. Sullenberger i januar med landede et passagerfly og 155 uskadte passagerer midt på New Yorks trafikerede Hudson-flod, blev det med det samme udråbt som et mirakel.

Flyet var kort forinden lettet fra La Guardia-lufthavnen, da en flok gæs satte begge motorer begge motorer ud af kraft. Sullenberger vidste, at flyet risikerede at blive flået i vragdele på floden, men han så ingen anden udvej. Han handlede modigt i en farlig situation, og de fleste var enige om, at luftkaptajnen var en helt.


Chesley "Sully" Sullenberger III
57-årige luftkaptajn Chelsey B. Sullenberger landede i januar 2009 et passagerfly og 155 uskadte passagerer midt på New Yorks trafikerede Hudson-flod. Her er han ved et arrangement i New York, hvor passagerne havde mulighed for at møde deres redningsmand.
Foto: AP
 

Men der kan meget vel være uenighed om, hvorvidt en person er en helt.

»Hvem der er helte, afhænger af øjnene, der ser. For nogle var Ronald Reagan en helt i 1980'erne. For andre var han en stor skurk. Efter Anden Verdenskrig var folkene i modstandsbevægelsen entydige helte, og i dag er der historikere, der påpeger, at det ikke var alt, hvad den gjorde, som var lige flatterende. Den slags har det med at udvide sig,« siger Rasmus Rosenørn, ph.d-studerende i historie ved Aarhus Universitet.

Tilsyneladende har helten også andre ansigter end den modige Sullenbergers. USA's præsident Barack Obama anses af nogle for helten, der kan redde verden - han får endda Nobels Fredspris for sine visioner. I adskillige fodboldhjerter var det intet mindre end heroisk, da den unge Jakob Poulsen med et mål mod Sverige sendte Danmark til VM i Sydafrika. For andre igen er helten den almindelige hjemmehjælper, som dag efter dag får andres tilværelse til at fungere.

Idoler som spejlbilleder 

Rasmus Rosenørn forsker lige nu i, hvordan populærkultur såsom tv, film, musik og blade har påvirket ungdomskulturen efter besættelsen. Her har særligt amerikanske musikere og skuespillere gennem tiderne også fået en helte-lignende status.

»Det bliver signifikant op gennem 1960'erne, hvor man får en idoldyrkelse bl.a. gennem The Beatles og Rolling Stones, og der er absolut nogle forbilleder, der slår igennem i både i moden og i den måde, man taler til hinanden på. Man dyrker primært forbilleder for at danne et spejlbillede, som man kan bruge til at identificere sig selv,« siger Rasmus Rosenørn.

Ordet "helt" kom til Danmark i 1600-tallet fra nedertysk. Det afløste det hidtige "helled", der findes i skrifter fra 1400- og 1500-tallet. Helled svarer til det oldnordiske navneord höldr, som betyder "fri mand", og er i øvrigt beslægtet med det græske "kalós". Det betyder "smuk" eller "god" og kendes fra skønskriften kalligrafi, oplyser professor Bent Jørgensen fra Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet.

Den frie, gode og smukke er også helteidealet i fiktionen. Fra Homers fortælling om Odysseus fra 700 f. kr. til politi-esset Sarah Lund i 2009's tv-drama Forbrydelsen II.

De seje vikinger

Nogle af Danmarks første nedskrevne heltehistorier handler om vikingernes sagnhelte. De var ikke bare smukke, men også umenneskeligt store og stærke. Som helten Sigurd Dragedræber, der tog livet af dragen Fafner, spiste dens hjerte og fik superkræfter.

»Vikingernes helte skulle helst kæmpe alene og dø i kamp. En helt skulle have sans for humor og være hurtig i hovedet. Og så var det en god idé at dø med en vits. Som krigeren, der trækker pilen ud af maven og siger:

»Kongen har fodret mig for godt. Se al den fedt på mine organer,« fortæller religionshistoriker Morten Warmind fra Københavns Universitet.

Han mener, at heltesagnene udover at underholde også gav vikingerne forbilleder som indgød styrke og mod.

Krig skaber helte

Krige avler helte, også i den virkelige verden. Flere danske konger og soldater gennem historien blev i deres samtid regnet for heroiske.

»Det er, når landet har været i krig, at man har dyrket heltene mest. Man har haft nogle at holde med, og man har været fascineret af de mennesker, der risikerer liv og lemmer,« siger professor og krigshistorieforsker Gunner Lind fra Københavns Universitet.

Et eksempel på en dansk krigshelt er den fynske søofficer Peter Willemoes, der som blot 18-årig fik kommandoen over et flådebatteri ved Slaget På Reden den 2. april 1801. I over en time holdt han englænderne i skak, inden han gav op. Alligevel høstede han stor berømmelse.

»Han var dygtig, modig, og så så han dødgodt ud. Og det kræver ikke nødvendigvis en sejr at blive helt. Nederlaget har måske endda flere helte, fordi man fatter sympati for dem, som kæmpede forgæves. Det er modet, der er afgørende for en helt,« siger Gunner Lind.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook