De beskedne helte

De går gennem ild og vand for at redde menneskeliv, men brandmændene i Københavns Brandvæsen vil ikke kaldes helte. De gør jo bare deres arbejde.

Af Jens Ehlers
Publiceret 24-11-2009


Brian Bertelsen
Vi gør jo bare vores arbejde, lyder det fra vagtmester Brian Bertelsen, der ikke betragter sig selv som en helt.
Foto: Torben Strøyer
 

På Københavns Brandvæsens hovedstation bag rådhustårnet holder røde sprøjter og stigebiler ventende bag portene. Tykke dragter komplet med støvler ligger i dynger ud for de store biler - de ligner flyverdragter, som børnehavebørn i al hast har krænget af sig, men de er nøje lagt til rette, så voksne brandmænd hurtigt kan hoppe i. Det skal gå stærkt, når først alarmen lyder.

I mellemtiden holder de sig bare klar. De otte mænd i Rode 2 - det hedder et vagthold - har i det næste døgn deres base på brandstationen. Tiden går bl.a. med øvelser, vedligeholdelse af brandbilerne og af deres egen fysik i stationens motionsrum. Og så selvfølgelig med det, de primært er her for: At slukke ildebrande og om nødvendigt redde andre menneskers liv.

Nogle vil mene, at den opgave alene gør dem til helte. Men efter sigende får man ikke nogen her til at bære dén titel.

»Nej, vi er ikke helte. Vi er uddannet til at slukke ildebrande, så det er bare noget, vi skal kunne,« lyder det tørt professionelt fra den 56-årige Brian Bertelsen, vagtmester i Rode 2.

Et job der kræver mod

Han medgiver dog, at hans og kollegernes arbejde kræver en noget større portion mod end de flestes.

»Når der er brand, skal vi gå ind de steder, som alle andre flygter fra. Det tror jeg virker surrealistisk på mange almindelige mennesker,« siger vagtmesteren, der har været brandmand i 29 år.

Det er ikke hver dag, brandmændene direkte redder liv, men det sker med jævne mellemrum. Brian Bertelsen husker især tilbage på en brand i en lejlighed for få måneder siden.

Da han og kollegerne nåede frem, var tre unge mennesker på vej ud af vinduerne i femte sals højde. En ung mand hang allerede ud af det ene vindue, klyngende til sprossen. Mens springmåtter blev lagt ud på jorden, skulle Brian Bertelsen føre stigen op til de nødstedte.

»I sådan en situation er man enormt koncentreret og skærmer ligesom af for meget af det, der sker omkring én. Jeg vidste, at jeg kun havde ét forsøg til at få alle tre mennesker med ned - ellers ville de være nødt til at springe.«

Flere successer end fiaskoer

Flammerne blussede voldsomt i lejligheden og var ifølge Brian Bertelsen mindre end minutter fra vinduet, da han fik alle tre mennesker op i sin kurv.

»Den ene af dem sagde "Nej, hvor er jeg dog glad for at se dig." Så kan man jo bare svare "I lige måde. Kom du med mig",« siger han.

Selvom det også hænder, at brandmændene når frem til indebrændte mennesker, er de succesfulde redninger klart i overtal. Alligevel er Brian Bertelsen ingen helt:

»Når almindelige mennesker uden vores uddannelse og udstyr sætter livet på spil for f.eks. at redde en mand op af vandet, så er de helte for mig. Vi andre gør bare vores arbejde.««

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook