Træneren bliver ingen helt

Jørn Olesen bruger op mod 20 timer hver uge på at få sin lokale fodboldklub til at løbe rundt. Alligevel er det sjældent den lokale træner, der løber med hæderen, når de unge spillere nævner deres forbilleder.

Af Lars Sejr
Publiceret 27-11-2009


Jørn Olesen
Ungdomstræner Jørn Olesen bruger hver uge op mod 20 timer på trænergerningen ved siden af sit arbejde som drifts- og sikringschef på Ordrupgaard Museum.
Foto: Mik Eskestad
 

På en mørk og kold efterårsdag løber 20 unge fodboldspillere fra Søllerød-Vedbæk rundt og tjatter til hver deres bold. Humøret er højt, og blandt de glade drengeansigter kan man se den 48-årige ungdomstræner Jørn Olesen.

Han har ansvaret for spillerne, der alle er i aldersgruppen 12 til 13 år.

»Jeg ser det som min pligt at hjælpe til. Klubber som denne kan ikke løbe rundt, medmindre der er forældre, som hjælper. Faktisk begyndte det hele med, at jeg kom til at hoste på det forkerte tidspunkt. Det gjorde, at jeg blev træner for min søns hold. Siden blev jeg grebet af det, og nu har jeg efterhånden været ungdomstræner i 13-14 år,« siger Jørn Olesen om trænergerningen, som han hver uge bruger op mod 20 timer på ved siden af sit arbejde som drifts- og sikringschef på Ordrupgaard Museum.

Sport i stedet for ballade

Han er en af de mange forældre, der dagligt hjælper til i den lokale sportsforening. Opgaven tager mange timer ud af kalenderen, men er med til at sikre, at børnene dyrker sport i stedet for ballade.

»Jeg forsøger at påvirke dem i den rigtige retning, så de ikke ender på et gadehjørne. Det er mit mål med det her. Men jeg elsker også at være ungdomstræner. Jeg er sammen med spillerne i rigtigt mange timer, og jeg elsker den drengede jargon, der er. Vi vinder sammen og taber sammen,« forklarer han.

Jørn Olesen er dog klar over, at han ikke er de unge spilleres store helt.

»Jeg forsøger at være et forbillede for de unge. Særligt via måden jeg opfører mig på. Jeg sviner ikke dommeren til, og jeg drikker aldrig en øl, når ungerne er i nærheden. Noget af det vigtigste er, at vi opfører os på en måde, så vi er velkomne igen, når vi er ude. Og det er man altid, hvis man opfører sig ordentligt. Jeg kan selvfølgelig ikke hamle op med alle idolerne på trøjerne, men jeg forsøger alligevel at gøre mit,« understreger han.

Ved træningen er det tydeligt, at der er respekt om den muntre ungdomstræner. Men når forbilledet inden for sportens verden skal nævnes, skal der kigges rygnumre:

»Mit idol er Xavi fra Barcelona,« siger den 12-årige Erik Berthelsen.

Han er ved at få fodboldstøvlerne på og kigger spørgende over på sin jævnaldrende kammerat Casper Djurslev.

»Mine forbilleder er Iniesta fra Barcelona og Cristiano Ronaldo fra Real Madrid. De er gode spillere, der gør forskellen,« forklarer han.

Helte på fodboldbanen

At heltene gør forskellen på banen er hovedkernen i de unges idoldyrkelse, mener Verner Møller, professor ved Institut for Idræt:

»Det er i deres egenskab af idrætsudøvere, at børn og unge ser op til dem. Det betyder mindre, hvordan de er som mennesker. For man vil godt nok ligne de store stjerner, men det er som sportsstjerner og ikke karakterer. Deres værdi som forbilleder ligger i deres præstationer i sportens verden,« forklarer han.

Ifølge Verner Møller er det helt naturligt, når unge mennesker fremhæver sportsstjernerne som helte i stedet for den lokale træner.

»Træneren er ikke det oplagte forbillede, fordi det ikke er ham, der udfører tingene. Man ser op til idolerne, netop fordi de udfører de ting, som man ikke selv kan finde ud af,« understreger Verner Møller.

Den rollefordeling har Jørn Olesen det helt fint med:

»Min opgave er at få disse drenge til at spille fodbold i rigtigt mange år endnu. Det er deres fritid, og de kunne lige så godt bruge den anderledes, så det er mit job at sørge for, at de har det sjovt,« fastslår ungdomstræneren.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook