Han får de unge væk fra gaden

I mere end tre år har Rachid Elidrissi kæmpet for at skabe et alternativ til livet på gaden for ungdommen i Tingbjerg. Med fodbold som værktøj er det efterhånden lykkedes.

Af Rasmus Sandvig Brask
Publiceret 13-12-2010

»Rachid, træk maven ind!«

Råbet giver genlyd i den lille, træbeklædte gymnastikhal på den nedlagte Voldparkens Skole i Tingbjerg i København. Flere af de små drenge, der render og spiller indendørs fodbold i hallen, griner smørret, men vender hurtigt fokus mod fodboldspillet igen.

Den spydige kommentar kunne lige så godt være kommet fra en af de otte-ni-årige fodboldspillere, fornemmer man, men denne gang kommer den fra drengenes assistenttræner, Yakup Tokmak, og er henvendt til Rachid Elidrissi, der er holdleder for drengene.


Rachid Elidrissi sammen med fodbolddrengene
Det begyndte med 8 spillere, men siden er antallet af spillere steget til 32, så mikroputterne fra Brønshøj nu kan stille med tre femmandstrupper til kampe og stævner.
Foto: Stine Larsen

På banen okser mikroputterne rundt i en træningsøvelse, og hver gang det lykkes for de angribende at score eller for målmanden at redde bolden, bliver der uddelt smil og high-fives spillerne imellem.

Spilleglæden lyser ud af drengene på banen, hvis oprindelige nationaliteter bærer præg af, at de kommer fra det multietniske Tingbjerg. Der er tyrkere, irakere, makedonere, tre danskere og flere andre nationaliteter blandt fodboldspillerne. Selv kommer Rachid Elidrissi oprindeligt fra Marokko.

Da Rachid Elidrissi for cirka tre et halvt år siden fulgte sin nu niårige søn til træning for første gang i Brønshøj Boldklub, var det ikke en imponerende trænerindsats, der var omkring holdet, som dengang bestod af blot otte spillere. De unge trænere var ustabile og mødte ikke frem til alle træningspassene, og det samme gjorde sig gældende for de få spillere, der var på holdet.

Brug for stabilitet
»Der var ikke den store struktur omkring holdet, og drengene kom ikke til træning, hvis det regnede eller var koldt udenfor. Så blev jeg spurgt af klubben, om ikke det var noget for mig at overtage holdet, og efter nogen tids overvejelse sagde jeg ja til det. Jeg tænkte, at hvis ikke nogen forsøgte at gøre noget godt herude, kunne det ende galt for min egen dreng også,« fortæller Rachid Elidrissi, hvis søn den dag i dag stadig spiller med på holdet.

Rachid Elidrissi kunne se, at fodbolden kunne bruges til at afholde drengene fra at hænge alt for meget på gaden i det til tider barske kvarter, men at der i så fald skulle en helt anden struktur over holdet.

»Mit første mål er at få drengene væk fra gaden. At sørge for, at de er trætte, når de kommer hjem, så de ikke render og laver ballade. Jeg trænede dem gerne fire-fem gange om ugen, hvis det var muligt, så de ikke havde tid til andet end at passe skolen, spise sundt og spille fodbold,« siger Rachid Elidrissi, der i første omgang efter at have overtaget holdet dog ikke havde de store problemer med spillerne - det havde han til gengæld med nogle af forældrene.

Fra 8 til 32 spillere
»Vi har måttet lave den regel, at forældrene skal holde sig i baggrunden både til kamp og træning, og at de ikke må råbe ind til drengene på banen. Nogle af drengene bliver nervøse, mens andre bruger fodboldtræningen og kampene som et fristed fra problemer, som de måske kæmper med på hjemmefronten. Så dur det ikke, at forældrene hele tiden gør opmærksom på sig selv,« siger Rachid Elidrissi, der selv bor midt i Tingbjerg.

Da han overtog holdet, bestod det af otte spillere, men siden er antallet af spillere røget kraftigt i vejret til 32, så mikroputterne fra Brønshøj kan stille med tre femmandstrupper til kampe og stævner. Metoden har ifølge Rachid Elidrissi været at give drengene noget at se til frem til og være stolte over, både i form af hverdagstræningen og kampene og i form af forskellige udflugter og stævner med overnatning.

»Vi har tidligere været en weekend i Gladsaxe, og nu er jeg i gang med at forsøge at arrangere en tur til Barcelona sammen med nogle af forældrene. Det, drengene får her i klubben, skal nemlig være en blanding af noget socialt og noget sportsligt,« siger Rachid Elidrissi, der dog ikke lægger skjul på, at han også har sportslige ambitioner på drengenes vegne.

I hallen løber der adskillige Messi'er rundt i fuld FC Barcelona-uniform og med de samme finter som den lille troldmand imponerer med i Spanien, og det er da også til trænerens udelte begejstring, at drengene anstrenger sig så meget.

»A-holdet er det, vi kalder for førsteholdet herude, og de er simpelthen ligesom Barcelona for mig. De er virkelig gode, og der var da også en af mine spillere, der for nyligt blev hentet af B93, der har en rigtig god talentudvikling. Det glædede mig virkelig,« siger Rachid Elidrissi.

Også en af de andre drenge, der er trukket i fuldt Real Madrid-dress, har Rachid Elidrissi store forhåbninger til.

»Han kan nå rigtig langt, hvis han træner. Og det er jo også en del af motivationen for mig - at se den sportslige fremgang, for hvis et par stykker af dem bliver fodboldspillere, har de jo en lys fremtid.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook