Kærligt samvær på Muhabet

Psykisk syge indvandrere og flygtninge har siden 2003 haft et sted at mødes i hjertet af København. Her kan de få et måltid, hjælp til praktiske gøremål og samvær med hinanden.

Af RASMUS SANDVIG BRASK
Publiceret 20-12-2010

Når man fra den hektiske Vesterbrogade træder ind på værestedet Muhabet, er det som at komme til en anden verden. Væk er politisirener, julestressede københavnere og bil-os, og i stedet flyder en duft af krydret mad fulgt af arabisk musik den besøgende i møde. Man træder ind i et stort lokale med fire-fem borde med stole og et stort, åbent køkken, hvor dagens måltider tilberedes.


Emine og Najib Haddar
Najib og Emine Haddar hygger sig med brugerne. »Forholdet mellem os og brugerne er som forholdet mellem en vært og en gæst. Alt er gratis her, og vi serverer for dem. Og der er jo ingen, der slår på en, der åbner sit hus for dem,« siger Najib Haddar.
Foto: Stine Larsen

Der er stuvende fuldt denne onsdag eftermiddag, faktisk er der så mange besøgende, at flere er henvist til at vente på en ledig plads med en kop kaffe eller the i en sofagruppe i den ene ende af lokalet.

Snakken mellem de 30-40 spisende gæster er venlig men afdæmpet, og mens nogle gladeligt konverserer med sidekammeraten, vil andre helst i fred og ro nyde maden. Dagens menu står på tyrkisk mad: Først en grøntsagssuppe efterfulgt af mørt oksekød med salat.

Ingen spørgsmål

I centrum af det hele befinder ægteparret Emine og Najib Haddar sig. De åbnede i 2003 Muhabet på Vesterbrogade og har siden drevet stedet med hjælp fra et par fastansatte og en del frivillige hjælpere.

I begyndelsen var det deres egne penge, der blev investeret i stedet til både drift og istandsættelse, og derfor passede ægteparret deres almindelige job som pædagoger ved siden af. Siden er værestedet, der hovedsageligt tager sig af psykisk syge og udsatte indvandrere og flygtninge, men ikke skelner mellem religion og herkomst, blevet en del mere struktureret, og mange butikker i lokalområdet donerer mad og andre varer til værestedet, ligesom stedet modtager støtte fra det offentlige, så der alle hverdage kan serveres gratis morgenmad og frokost til brugerne.

Alle kan i princippet komme forbi til et måltid, praktisk hjælp til at læse og forstå breve fra det offentlige eller uforpligtende samvær med andre, men stedet er dog ikke en varmestue for hjemløse, slår Najib Haddar fast.

Et måltid mad

»Et måltid kan virke banalt, men hvis du ellers ikke får noget mad, er det vigtigt. Så har du i det mindste en ting mindre at tænke på. Vore gæster kommer af egen fri vilje, og det er helt uforpligtende.

Der er ingen penge mellem os, og vi stiller som udgangspunkt ingen spørgsmål til, hvad det er, de går og kæmper med. Vi stiller nogle rammer til rådighed for disse mennesker, og så er det op til dem at fylde det i dem, de vil. Denne gruppe mennesker har ingen stemme i samfundet, og alle forsøger at lave om på dem, så det betyder meget for dem, at de kan føle sig accepteret her,« siger Najib Haddar.

Baggrunden for at åbne stedet var ifølge Najib Haddar, at både han og Emine Haddar i en årrække havde arbejdet som pædagoger med psykisk syge flygtninge og indvandrere i forskellige kommuner og set, hvor problemerne i behandlingen ofte opstod.

Alt er fremmed

»Det er svært at få det bedre psykisk, hvis folk konstant prøver at lave om på dig. Hvis alt er fremmed, du skal spise dansk mad, tale dansk og høre dansk musik, så kan det godt være svært at finde overskud til at få det bedre. Til at gøre dagen i morgen bedre end dagen i dag. Derfor er det vigtigt, at de kan komme her, hvor alt ikke er fremmed for dem. De bliver ikke raske af at være her, og det er heller ikke vores mål. Men vi vil være der for dem, når de en dag er klar til at fortælle om, hvad de går og kæmper med,« siger Najib Haddar.

Han fremhæver, at selv om der på Muhabet kommer mange psykisk syge, der til tider kan reagere aggressivt, har der aldrig været en voldelig konflikt på værestedet.

»Forholdet mellem os og brugerne er som forholdet mellem en vært og en gæst.

Alt er gratis her, og vi serverer for dem. Og der er jo ingen, der slår på en, der åbner sit hus for dem,« siger Najib Haddar.

Har fat i den lange ende

Ægteparret, der begge har boet i Danmark i omkring 30 år, har i september åbnet et Muhabet-værested i Århus, og det er planen, at der også skal åbnes et i Odense. Najib Haddar se gerne, at der bliver åbnet lignende steder i alle større byer i Europa, hvor der bor mange flygtninge og indvandrere fra krigshærgede områder, for som han siger: Vi har fat i noget.

»Når en af vores besøgende pludselig en dag åbner sig en smule op og fortæller en lille smule eller bare sende en et smil, så giver det et kick. Så kan vi se, at vi har fat i noget, at vi kan noget, som andre ikke kunne. Det er kæmpestort, når man kan se, at en bestemt person begynder at gøre mere ud af sig selv eller pludselig rejser sig op og begynder at danse. Når vi lukker om aftenen, går jeg hjem med en følelse af, at jeg har gjort noget godt,« siger Najib Haddar.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Navn på nominerede

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook