De gule ravne skaber tryghed

Natteravnene har siden 1998 været på gaderne for at lytte til unge med små og store problemer.

Af DORTE HEIDE PEDERSEN
Publiceret 21-12-2010

Kunne I tænke jer et bolsje?« »Ja, altid!« En flok drenge er på vej ind til Århus, men først når de lige at få et bolsje med fra de lokale natteravne i Tilst ved Århus. Aftenens ravne er den 74-årige John Brogaard, 50-årige Steffen Bisbo og 47-årige Ester Engberg.


De gule ravne
John Brogaard (tv.), Steffen Bisbo og Ester Engberg, tre af natteravnene i Tilst ved Århus. De taler med nattens unge om både kærestesorger, mobning og problemer i hjemmet.
Foto: Casper Dalhoff

Normalt plejer de gule jakker med bolsjefyldte lommer at tiltrække masser af unge, men på denne råkolde decemberaften ser det småt ud med selskab. De fortsætter dog ufortrødent deres gåtur og viser, hvor de unge plejer at holde til. Da vi når forbi gymnasiet, fortæller Steffen Bisbo om dengang, han var med til at ringe efter forældrene til en meget beruset ung mand, der sad alene og hang på en bænk i nattefrosten og ikke ænsede, hvor han var.

»Forældrene kom meget hurtigt, og det viste sig, at han har sukkersyge, så de var meget glade for, at vi ringede,« siger Steffen Bisbo, der er faglærer på Aarhus Tech og har været natteravn i halvandet år.

Han har selv en søn, der går i gymnasiet, men han afviser, at det er for at holde øje med ham, at han er blevet natteravn.

Neutrale hjælpere
»Det er et spørgsmål om selv at få et indtryk af, hvad der foregår. Det handler ikke om at være bussemænd for dem, der ikke kan finde ud af det.

Vi er ikke et vagtværn, men vi skaber mere tryghed ved at være synlige og ved at lytte til de unge.« Der er omkring 60 frivillige natteravne i Tilst. På landsplan er der ca. 7.500 frivillige fordelt i 248 lokalforeninger.

Konceptet er, at natteravnene med deres karakteristiske skriggule jakker er synlige i det offentlige rum på gader og stier, hvor de observerer og hjælper. De blander sig aldrig fysisk i uroligheder og går aldrig ind i ungdomsklubber, diskoteker, værtshuse og lignende steder.

En helle for de unge
»Os kan man snakke med uden at blive en "sag", og det betyder især meget for unge med anden etnisk baggrund.

Det vigtigste i vores verden er at være en helle, så de unge kan komme af med deres frustrationer, uanset om det skyldes forældrene, skolen eller kæresten,« siger Erik Thorsted, der er formand for Natteravnenes landssekretariat.

Det var ham, der i 1998 tog initiativ til at oprette den sociale, landsdækkende organisation.

Fonden for Socialt Ansvar stiller gratis informationsmaterialer, jakker og uddannelse til rådighed for de frivillige.

Erik Thorsted fortæller om eksempler, hvor natteravne har talt fulde unge fra at kravle op i elmaster, falde i havnen eller gå på togskinnerne.

De oplever ofte, at de unge opsøger natteravnene om problemer i hjemmet, med kærestesorger, eller at de bliver mobbet i skolen, fordi de ikke har råd til at købe tøj magen til klassekammeraternes.

Bare det at natteravnene er synlige kan være med til at afvæbne konflikter, siger Erik Thorsted og fortæller om et eksempel fra en provinsby på Sjælland, hvor en gruppe unge med anden etnisk baggrund var blevet afvist på et diskotek på grund af pladsmangel.

De havde svært ved at forstå, at det ikke skyldtes deres hudfarve, og de stod udenfor og brokkede sig.

En gruppe danskere blev herefter også afvist, og de to grupper begyndte at gejle hinanden op og var ved at komme op at slås.

Så dukkede politiet op, og grupperne begyndte at skubbe og råbe ad betjentene. I samme øjeblik kom tre natteravne forbi, og så lød det fra en af de unge: "Så pansere, så kan I godt opføre jer ordentligt, nu kommer natteravnene!" og hele torvet skreg af grin, og det hele faldt til ro, fortæller Erik Thorsted. Han tilføjer:.

Hærværk er mindsket
»Jo mere kommunerne sparer på de opsøgende medarbejdere, des større behov er der for, at ansvarlige forældre går med ud og sikrer, at vi har et rimeligt fornuftigt udeliv, uanset om det er eftermiddag, aften eller nat,« siger Erik Thorsted.

Som eksempel på effekten af natteravnenes tilstedeværelse fortæller han, at en boligforening på Lundtoftegade på Nørrebro, siden natteravnene blev aktive i området, har sænket sine udgifter til hærværk fra 1 mio. kr. om året til under 100.000 kr. om året.

Erik Thorsted kalder natteravnene for "forældrenes neutrale forlængede arm", og han har samtidig en løftet pegefingre til forældrene: »Vi har en ungdom, som alt for ofte ikke har fået de værdier og råd med hjemmefra, som gør, at de kan finde ud af at færdes ordentligt i det offentlige rum. De unge har for mange valgmuligheder, og forældrene orker ikke at sætte de rammer og konsekvenser op, som de unge i virkeligheden selv efterspørger gang på gang.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook