Kampen mod ilden

René Hagelund  Andersen satte sit liv på spil, da han reddede en ældre mand fra flammerne. Han er derfor nomineret til Årets Helt 2011.

Af SOFIE STOKHOLM
Publiceret 12-12-2011

René Hagelund  Andersen sparker døren op til huset og går ind. Gyldne flammer slikker op ad væggene. Tyk røg hænger halvvejs ned fra loftet. Røgen gør luften tung.

Det drypper med brændende plastic, der lander på gulvet kun få meter fra ham.

Røgen river René Hagelund Andersen i næsen. Det er mørkt og fugtigt, og han kan ikke se klart. Han misser med øjnene. Blikket falder straks på en ældre mand med ild i håret i den modsatte ende af rummet. Manden er viklet ind i en telefonledning og råber forvirret »hvem er du?«


En dramatisk dag
René Hagelund  Andersen i ruinerne af det hus, hvor han reddede et andet menneskes liv.

Foto: Gregers Tycho

Den 7. december 2010 begyndte som en ganske almindelig dag. Den nu 42-årige René Hagelund Andersen og hans hustru, Annemette Hilslev Andersen, var på vej fra deres hjem i Asserbo til kontrol med deres to-årige søn på et hospital i Dianalund. Det var tøvejr, og de kørte hjemmefra i god tid.

Undervejs kørte de forbi landsbyen Vedde, hvor de pludselig fik øje på et hus, der stod i flammer.

Nabokonen dukkede op og fortalte, at der boede en gammel mand i huset. Men ham kunne de ikke få øje på.

Et spørgsmål om minutter
Mens René Hagelund Andersens hustru ringede 112, løb han hen til huset og kiggede ind ad et stuevindue sammen med en håndværker, der var kommet til. Der så de straks en mand med ild i håret sidde i huset.

René Hagelund  Andersen tøvede ikke. Han sparkede døren op og gik inden for i det brændende hus.

»Da jeg kom ind, var min første tanke, at vi ville blive vidner til et brandoffer. Jeg så manden vifte med arme og ben i flammer og tænkte kun på, at han skulle ud, og at det skulle gå stærkt. Det var et spørgsmål om minutter,« siger René Hagelund Andersen.

Han retter sig op i stolen hjemme i sit køkken og fortæller entusiastisk om den voldsomme redningsaktion.

Den gamle mand var i chok
Der var lavt til loftet i det gamle bondehus. Manden sad bagerst i rummet ved siden af en gammel, brun skænk. Han forsøgte at ringe, men havde viklet sig ind i telefonledningen.

René Hagelund Andersen bevægede sig foroverbøjet for ikke at indånde den kraftige røg, der havde spredt sig i den øverste del af rummet.

Hænderne strakte han ud foran sig for ikke at støde ind i noget. Et spisebord midt i rummet blokerede vejen.

Han fik alligevel kantet sig hen til den ældre herre, som tydeligvis var i chok.

»Det virkede overhovedet ikke som om, han havde opfattet situationens alvor. Han blev ved med at spørge mig om, hvad jeg lavede i hans hus, og hvem jeg var,« siger René Hagelund Andersen.

Han fortsatte sin kamp mod flammerne og minutterne.

Til sidst fik han gjort manden fri af telefonrør og ledning, som han smed hen ad gulvet. Den gamle mand var fraværende, indtil hans redningsmand nærmest skreg »det brænder, og du skal ud nu!« René Hagelund  Andersen brugte alle sine kræfter på at bære ham ud af huset.

Tankerne kom først senere
Udenfor åndede Annemette Hilslev Andersen lettet op, da mændene kom til syne. Ilden brændte stadig i mandens hår, så de rullede ham i sneen, indtil ilden gik ud.

Den hektiske redningsaktion fik René Hagelund  Andersen til at løbe hen og kaste op i en busk. Den ældre mand blev sendt af sted med en Falck-helikopter, der ankom kort tid efter.

Familien fortsatte sin biltur, som om intet var hændt.

Efter at have sprøjtet lidt vand i ansigtet og skiftet Renés ildelugtende trøje gennemførte parret den planlagte samtale om sønnen på hospitalet. Bagefter opdagede René Hagelund Andersen, at der havde været flere opkald til hans telefon. Politiet ville høre hans forklaring.

»Politiet sagde til mig, at det var sindssygt, det jeg havde gjort. Først da begyndte jeg at tænke over, hvad der kunne have været sket,« siger familiefaderen, mens hans kone dukker op i deres stue med sønnen på armen.

At det kunne have gået galt og kostet ham livet, spekulerede René på i de fem kvarter på vej hjem i bilen. Der havde familien tid til at tale om oplevelsen, og Annemette fortalte, hvor forskrækket hun var blevet, da han løb ind i huset. For tænk, hvis nu han ikke var kommet ud igen.

»Det var ikke helt klogt«
»Jeg kunne have gjort fire børn faderløse og min kone enke. Jeg har ansvaret for dem. Det var ikke helt klogt,« siger René Hagelund Andersen eftertænksomt, men smiler alligevel, fordi han ville gøre det igen. Også selvom han udsætter sig selv for fare.

Han beskriver det som et instinkt, han har. Det er typisk for ham at handle først og tænke bagefter.

Branden i bondehuset skyldtes en kortslutning - smeltevandet havde dryppet ned i nogle elinstallationer på loftet.

Manden overlevede branden og fik ingen varige mén.

Heller ikke René Hagelund Andersen, der har haft førstehjælpskurser på sit arbejde, fik røgforgiftning. Det kom ham til gode, at han havde lært at bukke sig ned under røgen.

Efterfølgende fik René Hagelund Andersen ros af politiet for sin hæderlige indsats - og det har givet ham en følelse af stolthed at redde et andet menneskes liv.


René Hagelund Andersen
Den 7. december 2010 blev en dramatisk dag for René Hagelund Andersen og hans hustru, Annemette. De var på vej til kontrol med deres to-årige søn på et hospital i Dianalund. Men i landsbyen Vedde stoppede den lille familie. Et hus stod i flammer, og inde i huset sad en ældre mand. Der var ild i hans hår.
Foto: Gregers Tycho

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook