Træneren, der lever for sin klub

Jeppe Jørgensen knokler med frivilligt arbejde i Slagelse Badmintonklub, så han næsten ikke har tid til sit firma eller familien. Målet er at give børnene gode oplevelser. Derfor er han nomineret til Årets Helt 2011.

Af SOFIE STOKHOLM
Publiceret 16-12-2011

Fredag aften, søndag formiddag og alle andre ledige stunder tilbringer 41-årige Jeppe Jørgensen i Slagelse Badmintonklub. Mens andre holder weekend med familien, er han i hallen.

Det optager næsten al hans tid. Ud over at være ungdomsformand og cheftræner sidder han på et hav af andre poster, der kræver hans opmærksomhed.

Han arrangerer træningslejre og klubmesterskaber, koordinerer træninger og sætter hold til weekenden. Tilrettelægger talenttræning, ansætter nye trænere og spiller i øvrigt også selv. Og så sørger han for at være en god kammerat med de unge. Alt sammen, fordi han godt kan lide det.

»Den største glæde er, når jeg ser børnene udvikle sig spillemæssigt og menneskeligt. For nylig sagde en pige til mig, at jeg er en rigtig guttermand. Det gjorde mig virkelig glad,« siger Jeppe Jørgensen.

Han sidder afslappet i sin stue i en blå Adidas T-shirt og sorte træningsbukser og remser sin travle hverdag op.


Jeppe Jørgensen
I 2003 meldte Jeppe Jørgensen sig ind i Slagelse Badmintonklub for at blive en bedre spiller. Men han blev ret hurtigt overtalt til at blive ungdomstræner. Siden har hans frivillige arbejde i klubben fået et omfang, som han ikke havde drømt om. For klubben har det bl.a. betydet, at den har flyttet sig fra randen af en konkurs til en sportslig og økonomisk succes. 
Foto: Gregers Tycho

Sagde først nej
Da Jeppe Jørgensen kom til Slagelse Badmintonklub i 2003 som seniorspiller, var hans plan at fokusere på sit eget spil. Men det gik hurtigt op for ham, at ungdomsafdelingen ikke var så velfungerende, som han havde troet.

Han så, hvordan børnene rendte forvirrede rundt til træning. Der var ikke styr på det, og en dag hev en forælder fat i ham.

»Jeg sagde først nej til at være træner, fordi jeg ville koncentrere mig om at udvikle mit spil. Og jeg havde lige startet et regnskabsfirma med min hustru. Men efter kort tid kunne jeg alligevel ikke lade være,« siger han og smiler til hustruen Heidi, der også laver frivilligt arbejde i klubben.

To-tre år efter at han var begyndt som træner i Slagelse, var klubbens medlemstal fordoblet fra ca. 80 til 180. Trænertjansen blev hurtigt til mere. Før han vidste af det, var han ungdomsformand og involveret i en masse andet.

Han lærte nye trænere op og satte registreringen af medlemmerne i system. Efter cirka fire år var den klub, som få år forinden var truet af lukning, gældfri.

Føler stort ansvar
Men det har også krævet, at Jeppe Jørgensen bruger, hvad der svarer til et fuldtidsarbejde i hallen.

Det kan være en udfordring, når firmaet også skal passes. Han styrer det hjemmefra sammen med hustruen, og det er den eneste grund til, at han kan nå at passe alle sine gøremål i klubben.

Men det har også haft økonomiske konsekvenser privat. Og det efterlader ingen friweekender eller kvalitetstid med familien. Det savner cheftræneren, men han er glad for arbejdet i klubben og har ikke planer om at holde op.

»Jeg frygter, at alt det, som vi har fået opbygget i klubben, vil falde fra hinanden, hvis jeg stopper. Det vil gå ud over spillerne, og det ville jeg ikke kunne bære,« siger cheftræneren.

Han føler et kæmpe ansvar for at holde gang i den positive udvikling i klubben.

Efterhånden er der begyndt at komme henvendelser langvejs fra fra folk, der gerne vil spille i Slagelse.

Økonomien er positiv, og sidste år blev klubben kåret til årets ungdomsklub i Danmark.


»Den største glæde er, at se børnene udvikle sig spillemæssigt og menneskeligt«

Foto: Gregers Tycho

Opvokset i hallen
Lidenskaben for  klubben har Jeppe Jørgensen ikke fra fremmede. Begge forældre var halinspektører, og han er nærmest vokset op i badmintonhallen i Dianalund. Som 14-årig blev han første gang træner for børn og har nydt det lige siden.

»Jeg bliver glad for den store anerkendelse, jeg får for min indsats. Børnene har en meget umiddelbar respons, der gør, at det er det hele værd,« siger Jeppe Jørgensen.

Det var for eksempel en stor oplevelse, da en 16-årig pige, der til at begynde med ikke var et åbenlyst talent, alligevel endte med at spille på klubbens 1. hold.

Da Jeppe Jørgensen kom til klubben, holdt hun sig meget tilbage. Men han så alligevel noget særligt i hende og gav hende en chance.

Hendes spil udviklede sig markant, og nu er hun blandt de bedste i klubben. For Jeppe Jørgensen er et indlysende talent ikke afgørende. En stærk vilje og lyst til at spille kan også bringe de unge langt.

Ungdomsformanden giver sig desuden tid til at lytte til de unge, også selv om det handler om problemer hjemme eller i skolen. De ved, at de altid kan komme til ham til en snak.

Så tager han en snak med dem og viser, at de altid kan komme til ham. Derfor er de glade for ham og synes, han fortjener at blive anerkendt som en helt.

Det bedste, han ved, er, når stille og generte børn blomstrer op i badmintonhallen, fordi deres udvikling i spillet giver dem selvtillid. Det smitter ofte af i skolen og blandt vennerne.

»Det er også en personlig udvikling for mig at arbejde med spillerne. Min drøm var at blive fuldtidstræner, og det er jeg nu, bare uden at kunne leve af det,« siger Jeppe Jørgensen med et smil.


Nomineret til Årets Helt 2011
Jeppe Jørgensen bruger næsten al sin tid på det frivillige arbejde som træner og formand for ungdomsafdelingen i Slagelse Badmintonklub, der sidste år blev kåret til årets ungdomsklub i Danmark.
Foto: Gregers Tycho

Copyright: Jyllands-Posten

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook