En hånd til fattige børn

Jonna Møllemand blev chokeret over, hvordan fattige børn lever i Danmark. Men den diskrete pensionist gør noget ved situationen og er derfor nomineret til Årets helt.

Af LISE B. HORNUNG
Publiceret 17-12-2011

Jonna Møllemand kan ikke forklare, hvorfor hun gør så meget for andre. Det kommer helt af sig selv.

»Jeg har altid villet hjælpe samfundets svage. Og især børnene,« siger hun.

Chokoladen er stadig flydende på banankagen, som hun stiller på spisebordet i køkkenet i Nørre Snede knap 30 km syd for Silkeborg. Hun skænker en kop kaffe og retter på dækkeservietten, inden hun fortsætter.

»Udsatte børn skal leve med så stor værdighed som muligt, uden at der står skrevet "fattig" på ryggen af dem eller deres forældre,« siger Jonna Møllemand.


Jonna Møllemand
Jonna Møllemand bruger al sin tid på at samle penge ind til og hjælpe familier i nærområdet.
Foto: Gorm Olesen

Hun er frivillig i Dansk Røde Kors, og hun betaler bl.a. kontingent for børn, der ikke har råd til at gå til idræt, ligesom hun sender fattige familier på ferie hver sommer.

Pengene skaffer hun fra fonde, banker, private og satspuljer.

Penge fra nedlagt fond Jonna Møllemand blev for nylig udvalgt til at modtage penge fra en nedlagt, lokal idrætsfond.

»Formanden opfordrede mig til at sende en ansøgning uden at skrive et fast beløb på. Så fik jeg sørme 200.000 kr. - da fik jeg kaffen galt i halsen,« siger Jonna Møllemand rolig og smilende.

Pengene fra fonden bruger hun til kontingenter i idrætsforeninger. I Sportsmaster i Brande kan hun købe sportstøj til børnene med rabat.

»Børnene ser ud som om, at de har vundet en million, når de får nyt sportstøj. Det betyder, at de kan ligne de andre børn, når de går til idræt,« siger hun.

Hun opdagede for første gang, hvor trange kår nogle børn vokser op under, da hun for flere år siden begyndte at køre ud med julehjælp. Dørene blev åbnet til langt fattigere hjem, end hun nogensinde havde forestillet sig.

»Børnene kom ud og slæbte julekassen ind med en glæde, som ingen børn bør føle over mad,« siger hun.

Hvert år holder hun øje med tilbud på andesteg, sodavand og rødkål til at fylde i juleposen. Hun køber ost hos det lokale mejeri, honning hos biavleren og småkager ved bageren.

Den onde spiral
Hun forklarer, at alle familier kan klare en periode uden nok penge. Men langsomt begynder familiernes hjem at forfalde, kontingentet i idrætsforeningen udløber, børnene vokser ud af tøjet osv.

»Pludselig er der ikke råd til at holde fødselsdag eller gå til fødselsdag, og så bliver børnene isolerede. Til sidst bliver huset sat på tvangsauktion, og tilbage står familien med en kæmpe gæld,« siger hun.

Efter oplevelsen begyndte hun straks at samle penge ind for at kunne sende de fattige familier på ferie - f.eks. til et vandland. For mellem 80.000 og 90.000 kr.

hjælper hun 30 familier af sted i tre-fire nætter hver sommer. Familien bestemmer selv hvorhen.

»På den måde kan børnene glæde sig til ferien sammen med skolekammeraterne og fortælle om det efter ferien.« Erfaring fra bankverdenen Jonna Møllemand begyndte allerede på det frivillige arbejde, inden hun i 2003 gik på efterløn.

Forinden arbejdede hun som prokurist i banker. Her havde hun bl. a. kontakt med forsikringsselskaber og inkassoselskaber, og hun ledte flere projekter i bankerne.

Derfor ved hun, hvordan man taler med dem, der sidder på pengene. For omkring 12 år siden så hun en annonce i den lokale avis, der søgte kontaktfamilier til irakiske indvandrere.

Hun meldte sig sammen med sin mand og fik hurtigt opbygget et tillidsbånd til irakerne.

»Dengang var der meget diskussion om, hvorvidt indvandrerne skulle være her. Det blandede jeg mig slet ikke i, for nu var de her, og jeg ville bare hjælpe dem med at blive integreret så godt som muligt,« fortæller hun.

Ret hurtigt fik hun fra staten en portion satspuljepenge, som hun brugte til at leje en bus en gang om måneden. På det tidspunkt var der 40 nye indvandrere i Nørre Snede.

»Jeg bagte en brunsviger, og så tog vi ud og så Danmark. Vi var på Himmelbjerget, hvor vi fortalte om den danske grundlov, og vi tog til Vesterhavet, hvor kvinderne badede i deres flotte, lange gevandter,« fortæller hun.

Lidt fra af egen lomme Men pengene fra staten hørte op i takt med, at familierne fandt sig til rette i Nørre Snede. Derefter begyndte hun at målrette sit arbejde mod børnefamilierne.

Hun prøver at holde sin egen økonomi ude af det frivillige arbejde, men det er umuligt for hende at adskille tingene helt.

»Når en mor ringer grædende og siger, at hendes køleskab er tomt, jamen, så tømmer jeg både fryser og køleskab og kører ud med det til hende,« fortæller Jonna Møllemand.

Hun opfatter ikke sig selv som en helt, men nærmere en, der har overskuddet til at agere forbindelsesled mellem dem, der gerne vil give, og dem, der har brug for hjælp. Hun er også besøgsven for indsatte i Horsens Statsfængsel.

»Vi har en forpligtelse over for hinanden som mennesker, og den prøver jeg bare at leve op til,« siger Jonna Møllemand.


Jonna Møllemand
I flere år har Jonna Møllemand udført sit diskrete, velgørende arbejde. Hun er rystet over, hvor lidt nogle familier i Danmark har råd til. Derfor hjælper hun fattige familier i Nørre Snede med alt fra fødselsdagskager til penge til en sommerferie. Hun ser det som sin pligt at hjælpe folk i nød.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook