»Man behøver ikke at ende som forældrene«

Ulla Lindebjerg Pedersen har i 20 år udført frivilligt socialt arbejde. En plejemor på børnehjemmet er hendes inspiration. Hun er blandt de nominerede til Årets Helt 2011.

Af Sofie Stokholm
Publiceret 21-12-2011

Pigerne skriger af grin og peger på Ulla Lindebjerg Pedersens praktiske brune underbukser.

»Børnehjems-chokoladebukser!« råber de i kor i omklædningsrummet og fniser.

Ulla Lindebjerg Pedersen dirrer af raseri og lover tæsk til flere af dem. Hjemme på børnehjemmet bliver hun ked af det og fortæller om hændelsen til sin yndlingsplejemor. Dagen efter ligger der seks par nye hvide trusser på hendes seng.

»Min plejemor på børnehjemmet var fantastisk. I stedet for at skælde ud snakkede hun med mig om problemerne. Hun gav mig selvværd og lærte mig at tæmme min vrede,« forklarer den nu 64-årige Ulla Lindebjerg Pedersen.

I dag lever plejemoderen ikke, men hun er Ulla Lindebjerg Pedersens inspiration til at hjælpe andre. I over 20 år har hun udført frivilligt socialt arbejde for at hjælpe andre videre efter kriser. Hun var med til at skabe Sønderborg Selvhjælp i 1989 og Frivilligcenter Sønderborg, og hun er nu aktiv i Ældre Hjælper Ældre i Augustenborg.


Ulla Lindebjerg Pedersen
Ulla Lindebjerg Pedersen på Plejecentret Caroline Amalie Gården i Augustenborg.
Foto: Gorm Olesen

Hjælp til selvhjælp
Ideen er at samle grupper, der er fælles om et problem. Det kan være folk i krise eller pårørende. Her kan de udveksle erfaringer og blive klar over, at andre har det som dem.

»Vi kommer alle ud for en krise i vores liv, hvor vi har brug for at tale med nogen. Det kan indimellem være givende at tale med nogen, der ikke er en del af familien og ser tingene udefra,« siger Ulla Lindebjerg Pedersen.

I Sønderborg Selvhjælp har hun i flere omgange søgt penge til projekter, eksempelvis grupper for angst- og depressionsramte eller folk i sorg. Hun er en igangsætter, som mange mennesker henvender sig til.

»Jeg skaber bare kontakten og hjælper dem i gang. Og prøver at vise dem, at man godt kan komme langt, selv om man har haft en svær opvækst. Man behøver ikke blive alkoholiker, fordi ens forældre er det,« siger hun.

Hun er også formand i Ældre Hjælper Ældre, hvor der bliver arrangeret tryghedsopkald, så de ældre bliver ringet op en gang om dagen, og indkøbsordninger, hvor de ældre bliver hentet i en bus og hjulpet med at købe ind.

Opvækst på børnehjem
Ulla Lindebjerg Pedersens egen barndom er foregået på et børnehjem i Højer i det vestlige Sønderjylland. Da faderen flyttede til Sverige, og moderen fik en depression, flyttede hun på børnehjem. Hun husker mange gode stunder derfra, men også hårde dage.

De 18 børn, der boede der, var kendt i den lille by og blev ofte drillet. De havde ikke råd til det samme tøj, som mange andre børn havde, og skilte sig ud fra mængden. Ulla Lindebjerg Pedersen blev mere vred end ked af det, når nogle drillede hende eller de andre. Indimellem var det svært at kontrollere de voldsomme vredesudbrud.

»Jeg kunne godt klare at blive drillet, men blev frygteligt gal over det. Når jeg flippede ud, fik min plejemor mig til at forstå, hvorfor jeg var gal. Hun fødte tankerne om selvhjælp i mig,« siger hun.

Ulla Lindebjerg Pedersen fik senere selv en depression, som hun døjede med i flere år. Hun er ikke klar over, hvad den skyldtes, men havde svært ved at blive rask igen. Undervejs ville hun have haft gavn af en selvhjælpsgruppe med ligesindede, hvor de andre ikke havde nogen følelser i klemme.

For når hun snakkede med sin familie om problemerne, blev hendes børn meget kede af det. Depressionen blev derfor udslagsgivende for alt det frivillige arbejde, som hun senere kastede sig over.

Efter selv at have været syg fik hun mod på at hjælpe andre, der har det svært. Og selv om det har taget tid fra familien, gør det hende glad.

»Jeg gør det, fordi jeg kan se, at det hjælper. Og glæden ved at se folk komme videre giver mig lyst til at fortsætte. Det er en dejlig følelse,« siger hun.

En ensom mand
I dag bor hun i Augustenborg sammen med sin mand. De tre børn er flyttet hjemmefra. Ulla Lindebjerg Pedersen bruger i perioder omkring 30 timer ugentligt på det frivillige arbejde.

Et eksempel, der står særligt klart i hendes hukommelse, var, da en ung mand henvendte sig til hende, fordi han var på vej ud i problemer. Han var havnet i dårligt selskab og sprang derfor fra flere uddannelser.

Nu skulle han fortælle sine forældre, at han var sprunget fra endnu én. Begge hans brødre havde en akademisk uddannelse, og han følte sig presset til det samme. Men han var ikke motiveret og følte sig meget ensom.

Ulla Lindebjerg Pedersen gav ham tips til, hvordan han kunne fortælle det til sine forældre og rådede ham til at kaste sig over en mere praktisk uddannelse. Efter at han havde taget en snak med forældrene, accepterede de det.

Da Ulla Lindebjerg Pedersen senere spurgte ham, hvorfor han havde henvendt sig til netop hende, fortalte han, at hans mor havde gjort det samme, da hun blev skilt.

Han havde mærket, hvordan det havde hjulpet hende og gjort hende gladere. Det ville han også prøve.


Ulla Lindebjerg Pedersen
En frivillig ildsjæl - Ulla Lindebjerg Pedersen har udført frivilligt socialt arbejde i over 20 år. Hun var med til at skabe Sønderborg Selvhjælp og Frivilligcenter Sønderborg, og hun er nu formand for Ældre Hjælper Ældre i Augustenborg.
Foto: Gorm Olesen

Copyright: Jyllands-Posten

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook