»Ingen kan være neutral i krig«

Under besættelsen var Knud Pedersen med til at stifte Churchill Klubben og kunne kalde sig modstandsmand allerede i en alder af 14 år.

Af Lars Sejr
Publiceret 23-11-2009


Knud Pedersen
Frihedskæmperen Knud Pedersen er i dag 84 år og driver et kunstbibliotek i det indre København.
Foto: Ilan Brender
 

Selv om han er blevet 84 år, husker Knud Pedersen tydeligt, da Danmark blev besat.

»Min far var præst i Odense, da jeg oplevede den 9. april om morgenen. Jeg løb ud på græsplænen ved præstegården midt i byen, og jeg kunne tydeligt høre de tyske maskiner flyve ind over Odense. Jeg så over på nabohuset, hvor en bandagist stod i hvid kittel sammen med sine to sønner. De havde iført sig naziarmbånd og heilede. Jeg syntes, at det var mærkeligt. Vi anede ikke, at der var to nazister derovre,« fortæller den gamle frihedskæmper.

Knud Pedersen er i dag ejer af et kunstbibliotek i det indre København. Helbredet virker godt, selv om der er gået næsten 70 år, siden han skrev dansk historie som medstifter af Churchill Klubben - en af Danmarks første modstandsgrupper.

Denne formiddag sidder han med et drenget smil og fortæller sin historie.

Et clearingmord

»Skyder vi tiden tre til fire år frem, var naboens to sønner dræbt ved østfronten, og de to drenge fra præstegården, min storebror og jeg, sad i fængsel. Nede på hjørnet ved præstegården var der et træskur med en kioskhandler, der hed Andersen. Tre år inde i Besættelsen blev der stukket en pistol ind ad vinduet på det lille skur, hvor han sad med sin petroleumsovn. Han blev skudt lige i fjæset, fordi han var imod tyskerne og altid udtalte sig negativt om dem. Det var et clearingmord, efter at en stikker var blevet skudt,« fortæller Knud Pedersen og opsummerer selv historien:

»Så på det lille hjørne på nogle få kvadratmeter var så mange mennesker direkte eller indirekte involveret i krigen.«

Ved juletid 1940 flyttede han med sin familie til Aalborg, hvor faderen havde fået arbejde som præst. Sammen med sin bror havde Knud Pedersen chikaneret tyskerne i Odense ved at vende skilte og klippe telefonledninger over. Da de kom til Aalborg, undersøgte de mulighederne for at fortsætte sabotagen. Sådan blev Churchill Klubben dannet.

Hærværk og våbentyverier

Gruppen var ikke stor, men specialiserede sig i hærværk og våbentyverier. Den bestod af otte unge mænd fra Aalborg Katedralskole i aldersgruppen 14-17 år og tre mænd mellem 20 og 26 år.

Klubben var aktiv i godt et halvt år fra 1941 til maj 1942 - en periode, da den danske modstandskamp slet ikke var kommet op i gear endnu.

»Vi havde en forargelse over, at de voksne ikke gjorde noget. Det, syntes vi, var for dårligt. Så vi forsøgte at skabe norske tilstande i Danmark. I Norge blev der i det mindste gjort modstand,« siger Knud Pedersen og understreger, at det slet ikke var en mulighed for ham at se til fra sidelinjen.

»Det er umuligt at være neutral i sådan en situation. Ingen var ligeglade, og der var et kæmpe, moralsk problem i befolkningen. Jeg er ikke i tvivl om, at det danske folk minus de nazistiske opportunister har været imod, at landet skulle besættes af denne historiske fjende. Der var ingen grund til, at der skulle være sympati for dem,« siger han.

Churchill Klubben stod bag 25 aktioner mod tyskerne. Den mest berømte fandt sted ved jernbanen i Aalborg, hvor man satte ild til en togvogn med tyske flyvemaskinedele.

»Vi havde ikke stor militær betydning, men vi havde stor psykologisk betydning. Det blev også bevist ved vores anholdelse, da politiet skrev rundt til politimestre i resten af landet og bad dem undersøge, om der fandtes andre Churchill Klubber på deres katedralskoler,« siger Knud Pedersen, der blev idømt tre års fængsel og løsladt i maj 1944.

Kampen tog fart

Imens han sad i Nyborg Statsfængsel, tog modstandskampen for alvor fart i Danmark. Modstandsgrupper som Holger Danske og BOPA begyndte at markere sig med likvideringer og industrisabotage, så da Knud Pedersen blev løsladt, var det til en helt anden verden, fortæller han:

»En aften sidder jeg i et stort selskab. Det ringer på døren, og min mor lukker op. Jeg kan høre hende kalde på min far og ser dem gå over mod hospitalskirken. Da de lidt senere kommer tilbage, spørger jeg min far, hvem det var. Han kigger på mig og siger: "Det var Stikker-Mikkelsens morder, og jeg har taget ham til alters." Det er jo alvor. Det er krig. Alle var på en eller anden måde involveret,« fortæller Knud Pedersen, der selv blev medlem af sabotagegruppen K-Kompagniet efter tiden i fængslet.

Du er blevet 84 år. Hvordan ville du reagere, hvis Danmark blev invaderet i næste uge?

»Jeg ville se, hvilket materiale af unge mennesker, samfundet har bygget op i dag. Hvis der skete en katastrofe, ville dem på handelsskolerne, de unge mennesker, banderne, de arbejdsløse, alle - de ville finde et samlingspunkt, som jeg ikke kan se eksisterer i dag. Men hvis der kom en udvendig begivenhed, tror jeg, at der ville ske en hel masse på den front. Jeg siger ikke, at det ville være positivt, men hvis man skal sige én eneste ting om krigen, så er det, at man ikke kan være neutral. Man vil altid tage stilling, og det ville jeg også gøre,« fastslår Knud Pedersen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook