Den kinesiske soldaterhelt

Helte indtager fortsat en vigtig rolle i Kinas officielle propaganda. Men moderne kinesere kigger andetsteds for forbilleder.

Af Jes Randrup
Publiceret 25-11-2009

Beijing


Soldaterhelten Lei Feng
Selvfølgelig har soldaterhelten Lei Feng fået sin plads som voksfigur blandt prominente kinesiske politikere på museum i Beijing.
Foto: AP

I Kina er den daglige dosis heltemod aldrig længere væk end den nærmeste tv-fjernbetjening. Når Kinas statslige tv-nyheder på kanal 1 toner frem på skærmen hver aften kl. 19 "afbrydes" nyhedsprogrammet to gange for at fejre henholdsvis "vor tids pionerer" og "vort folks helte og forbilleder".

Og skulle man som langt størstedelen af Kinas befolkning under 40 aktivt forsøge at undgå netop dette program, kan man årligt fejre den socialistiske soldaterhelt Lei Feng, der under sin tjeneste i Folkets Befrielseshær led en heltedød ved at blive ramt i hovedet af en telefonpæl.

Kanoniseret

Året efter blev Lei kanoniseret en uselvisk og hengiven partisoldat i én af Maos politiske kampagner og under sloganet "Lær fra Lei Feng" blev Kinas ungdom opfordret til at ofre sig for Kinas Kommunistparti - så vidt muligt, men ikke nødvendigvis, uden at blive ramt af træbjælker.

46 år efter Lei Feng-kampagnen start og 31 år efter Maos død fejres helten stadig hvert år i marts på Lei Feng-dag. Men efter tre årtiers økonomiske reformer og sociale omvæltninger har Lei Feng-myten stort set ingen magt over sjælene i dagens Kina. Henvisninger til hans navn bliver stort set kun brugt i ironisk sammenhæng, og enkelte er blevet i tvivl om datoen.

»Lei Feng-dag er d. 15. marts,« forklarer medlem af Kommunistpartiet, Yang Yin, 26, der ikke fejrer dagen og heller ikke ser aftennyhederne på CCTV 1.

»Nej, vent, det er d. 5. marts, der er Lei Feng-dag. Den 15. er forbrugerretsdagen.«

Et heltevakuum

Én af de få udlændinge, der oplevede den første Lei Feng-kampagne på egen krop, var amerikaneren Sidney Rittenberg, 88, der sluttede sig til de kinesiske kommunister i 1946. I et interview med Jyllands-Posten tidligere på året forklarede Rittenberg Kinas Kommunistpartis problemer med at motivere ungdommen til at arbejde for almenheden i et moderne Kina, hvor alle er sig selv nærmest.

»(Partiet) forsøger sig med politisk uddannelse, som man gjorde det under Mao - "Lær fra Lei Feng" - men disse unge mennesker kan ikke forholde sig til Lei Feng. De synes han er lidt af en idiot, eller også synes de, at han ikke har noget at gøre med os i dag,« vurderede Rittenberg.

Nutidens helte

Visse partiledere appellerer dog stadig for nogle.

»Da jeg læste på universitetet i 1991 var min helt (tidligere handelsminister og sidenhen vicepremierminister) Wu Yi, fordi hun var stort set den eneste kvindelige minister og var meget værdig og diplomatisk over for andre lande. Det var usædvanligt på det tidspunkt, så jeg ville arbejde for hende,« fortæller Wang Xiaojun, en miljømedarbejder, hvis navn i bedste kulturrevolutionære stil betyder "lille soldat".

Siden da har han flyttet sit fokus fra partiet til folk, der selvstændigt - og trods systemet - arbejder på at forbedre Kina.

»I dag er mine helte de modige journalister, der arbejder så hårdt for at fortæller historierne om det virkelige Kina, f.eks. Yu Chen, der afslørede bloddonorskandalen i Henan-provinsen (i 1990'erne, red.),« siger Wang.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook