Fra hyldest til hadebreve

Stefan Rasmussen blev hele Danmarks helt, da han nødlandede et passagerfly med 129 passagerer på en mark. Men selv en helt kan ikke styre uden om modvind.

Af Jens Ehlers
Publiceret 08-01-2010


Stefan Rasmussen
»Hvis jeg skal optræde med det her, skal det ikke bare lyde godt. Det skal være, så folk siger: "Det var lige godt pokkers",« siger den tidligere pilot Stefan Rasmussen om sit saxofonspil.
Foto: Ilan Brender

Billederne af det knækkede passagerfly på en eng nær Stockholm gik verden rundt den 27. december 1991. Og fra det øjeblik, da det stod klart, at alle 129 ombordværende var i live, var danske Stefan Rasmussen ophøjet fra luftkaptajn hos SAS til helt. Overalt.

Historien har han fortalt igen og igen. Om afgangen fra Arlanda-lufthavnen mod København. Om motorerne, der satte ud, og om lysningen i fyrreskoven, der var den eneste chance for at overleve. Gang på gang har han afvist, at han gjorde en heltegerning.

»Jeg gjorde det, som man forventer af enhver pilot. Man kalder det jo heller ikke en heltegerning, hver gang en pilot lander sikkert i en lufthavn. Jeg vil hellere have, at man kalder mig en helt, fordi jeg er et ordentligt menneske. Og så er vi jo mange helte,« siger den nu 62-årige Stefan Rasmussen, da Morgenavisen Jyllands-Posten besøger ham i hjemmet i Frederikssund.

Stolt af resultatet
I arbejdsværelset prydes væggen foruden billedet af den nødlandede MD-80'er, af medaljer, statuetter og hædersbeviser - bl.a. ét underskrevet af den svenske konge, Carl Gustav.

Tag ikke fejl. Pligtskyldig landing eller heltedåd, så er den pensionerede kaptajn stolt af resultatet.

Den formelle hæder er dog kun en lille del af den opmærksomhed, der voksede op omkring Stefan Rasmussen. Og det gik stærkt. De skæbnesvangre minutter i cockpittet havde endnu ikke bundfældet sig, før alverdens medier flokkedes om ham. Stefan Rasmussen blev kendt. Med tiden var han næsten mere kendt end helt.

»Jeg plejer at sige, at når man bliver kendt, bliver udvalget større i bolsjebutikken. Man kan pludselig meget mere. Der er en masse mennesker, der gerne vil tale med én, og man bliver inviteret med til en masse ting,« siger Stefan Rasmussen.

Således fik han bl.a. i 1992 værtsrollen på et TV2-program, og i 1994 blev han valgt til Folketinget for de konservative. Men ulykken var endnu for nær, og efter blot to år måtte han opgive karrieren som folkevalgt. Måske blæste medvinden lidt for kraftigt.

»Når jeg tænker over det i dag, tror jeg, at det var for tidligt at gå ind i politik. Jeg var ikke klar - jeg kæmpede stadig med traumerne,« siger Stefan Rasmussen.

»De er trætte af mig«
Siden har Stefan Rasmussen bl.a. udgivet en bog, og i 2001 samlede han igen den politiske handske op og tiltrådte byrådet i Frederikssund Kommune for en årrække. Og med sin erfaring bruges han ikke sjældent som mediernes kommentator efter flykatstrofer. Roller, der gennem tiden har gjort Stefan Rasmussen meget synlig. Og som sådan vækker han ikke udelt begejstring.

»Jeg har fået mange breve fra folk, der roser mig for det, jeg har gjort. Men jeg kan love dig, at jeg også får mange hadebreve fra folk, der siger, at jeg skal holde min kæft. De er trætte af mig. Men jeg har altså aldrig selv bedt om at komme i medierne,« siger Stefan Rasmussen.

De vrede henvendelser går ham på. Ligesom når der er blevet rejst tvivl om, hvorvidt det nu var ham og ikke en tredje mand i cockpittet, som landede flyet.

»Det er kællingesnak. Og sådan noget, der ind i mellem får en til at at tænke "Gid man for fa'en da aldrig havde gjort det",« siger Stefan Rasmussen.

Det er i de stunder, hustruen Anette minder ham om billederne og trofæerne i arbejdsværelset. Hans "glædesvæg". Smilet vender tilbage.

Bevågenheden
På gulvet står også to saxofoner. Stefan Rasmussen har gået til undervisning i halvandet år, og det går »faktisk ret godt«.

Indtil videre flyder tonerne kun derhjemme, men drømmen er at lade andre lytte med. I Stefan Rasmussens selvbillede er der bare lang vej.

»Med den bevågenhed, jeg har, tror jeg, at der er rigtig mange, som ville elske, at jeg dummede mig. Så hvis jeg skal optræde med det her, skal det ikke bare lyde godt. Det skal være, så folk siger: '"Det var lige godt pokkers." Jeg skal passe på, hvad jeg gør.«

Ville du hellere have været hele historien foruden?

»Nej. Hvis jeg sagde det, ville jeg være dum, for jeg er af den opfattelse, at hvert øjeblik af mit liv har betydet, at jeg nyder det nu,« siger Stefan Rasmussen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Kommentarer

Poul Broholm.
15-11-2012 kl. 20:40

jeg synes det er et smadder godt foto af dig med sax,ved du hvad Stefan, det skal jeg ha ned på Plyssen hvor jeg har min lille udstilling om flyvningen, det var den lille udstilling jeg havde ude på brandstation vest i lufthavnen, jeg blev selv pensioneret i 1992 fra lufthavnens brandvæsen, men der lærte jeg jo aldrig dig at kende.Hilsen Poul Broholm vicebrandchef.


Det nødlandede SAS fly
Efter nødlandingen i Sverige i 1991, hvor alle 129 passagerer overlevede, blev Stefan Rasmussen ophøjet til helt.
Foto: AP

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook