På job med døden og James Bond

Hjemløs: En hel nat på hospitalet. En tur i biografen. Eller bare en kop kaffe i nattetimerne. Bo-Lennart Heide-Jochimsens arbejde med hjemløse udlændinge giver ham en ufattelig alsidig arbejdsdag.

Af LIV COLLATZ
Publiceret 18-12-2012

Han går de steder, som de fleste af os gerne vil undgå, en mørk park midt om natten eller en afsidesliggende gyde.

Og han taler med dem, som de fleste af os sjældent deler en samtale med, en sammenkrummet mand  bænken, med aviser om foden og en flaske ved hånden.

Bo-Lennart Heide-Jochimsen arbejder med hjemløse udlændinge. De folk, der kommer til landet med sygdom, misbrug og intet sted at være.

Han kender lugten af blodig afføring og synet af menneskelige problemer, som de ser ud i de kroge af København, hvor ingen andre lægger mærke til dem.

»Det er folk, der er nederst i systemet. Som ingen har nogen forpligtelse overfor,« siger Bo-Lennart Heide-Jochimsen.


Bo-Lennart Heide-Jochimsen
Østre Anlæg er et oplagt sovested for hjemløse udlændinge. Derfor kommer Bo-Lennart Heide-Jochimsen der på alle tider af døgnet for at hjælpe dem.

Han er uddannet pædagog og har i seks år arbejdet i organisationen Projekt Udenfor, der hjælper hjemløse i København. I de sidste tre år har han beskæftiget sig med hjemløse immigranter. En gruppe mennesker, der ifølge Bo-Lennart Heide-Jochimsen kommer flere og flere af til Danmark.

»Da krisen kom, tog folk fra Syd-og Østeuropa hertil.

Det er mennesker, der voksede op med vold, seksuelt misbrug og børnehjem. Nogen har været udsat for noget frygteligt i militæret. Og de fleste har ingen menneskelige relationer til det land, hvor deres pas er udstedt.«

Lykken findes i Østre Anlæg

 sine dag-, aften-og nattevagter holder Bo-Lennart Heide-Jochimsen øje med, om nogen af de udenlandske hjemløse akut har brug for hjælp. Eller bare en sovepose, et par støvler og en lang snak.

Han samarbejder med herberger og spisesteder. Henter folk, når de bliver udskrevet fra sygehusene, og finder rundt i systemet, når nogen mister deres papirer. I løbet af en uge besøger han 40-50 steder i København, hvor de hjemløse befinder sig.

»Jeg ser, om der er kommet nogle nye til. Om nogen har brug for mig, og hvordan de syge har det.  en nattevagt kan jeg snakke med 25 mennesker, men jeg kan også bruge hele dagen  en enkelt, hvis vedkommende f. eks.

skal  hospitalet,« siger Bo-Lennart Heide-Jochimsen.

Kaffe og ny vinterfrakke Han fortæller, at disse hjemløse sætter pris  en kop kaffe og en ny vinterfrakke. Men det er følelsen af at være som alle andre, som de oftest behøver.

»I sidste uge var jeg i biografen med en mand. Jeg havde sat eftermiddagen af til ham, og det var hans ønske.

Han havde ikke prøvet det i 20 år og græd, da filmen begyndte. Det var bare en James Bond-film. Men for ham var det meget mere,« siger han.

 trods af disse stunder ved han, at de fleste hjemløse immigranter ikke kan fungere i en almindelig hverdag.

»Det er ikke min plan, at de alle sammen skal ende op i en villa med tre børn og en Volvo.

Det ville ikke nødvendigvis gøre dem lige så lykkelige som et telt i Østre Anlæg. De har prøvet hele deres liv at leve et normalt liv, men de er aldrig lykkedes. De slog aldrig til. Og lykken kan for dem nu være at sove et varmt sted og få hjælp til at holde sig rask. Og det er mit job at sørge for,« siger han.

I nogle tilfælde er det dog lettere sagt end gjort.


Døden giver tvivl

»I Danmark må man ikke hjælpe hjemløse udlændinge for offentlige midler. Og det sværeste ved jobbet er, når systemerne modarbejder mig. Når jeg skal stå en hel nat og argumentere foran hospitalet for, at de skal tage en mand ind, der ligger og hoster blod op. Eller når en mand er strandet heroppe og hans datter derhjemme er død. Og kommunen ikke vil hjælpe med en hjemrejse-billet, fordi det ikke går under en social begivenhed,« siger han.

Systemerne er en ting. Noget andet er menneskene. Og dermed også døden.

»Det sker ofte, at nogen går bort. Jeg mistede en i lørdags.

Det kommer ikke helt som en overraskelse, men jeg kan ikke undgå at tvivle  mit job.

Det rammer mig især hårdt, at mange ville have overlevet, hvis de havde en anden nationalitet. Så ville behandlingen af dem ikke være udskudt til sidste øjeblik, hvor der alligevel ikke er noget at stille op,« siger han.

Men når folk spørger, om jobbet er for barskt, er han ikke i tvivl.

»Der er meget elendighed  gaden. Men jeg føler også, at jeg kan gøre noget ved det.

Det er sjældent, at jeg falder i søvn og ikke føler, at jeg har gjort en forskel den dag.«.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Kommentarer

alice koch andersen
04-01-2013 kl. 10:53

DET VIL NOK VÆRE DE MENNESKER ,SOM TRÆNGER MEST TIL HJÆLP,OMSORG OG STØTTE.nOGEN MENER DE SELV ER SKYLD I DE ER HAVNET PÅ GADEN, MEN NEJ DER KAN VI ALLE ENDE HØJ SOM LAV.

Jonas Petri Svenningsen
02-01-2013 kl. 13:47

Det er fantastisk det du gør Bo.

Bente Jørgensen
22-12-2012 kl. 14:00

super flot arbejde

Ann-Berit klingenberg
18-12-2012 kl. 18:51

Jeg syntes at Bo fortjener at få titlen som årets helt . Fordi vi på den måde kan sætte fokus på de frivillige i Danmark. At han bruger sin tid på en gruppe mennesker der ellers ikke kan få hjælp på andre måder , er super prisværdigt og noget der skal belønnes.

Fakta: ÅRETS HELT 2012
Jyllands-Posten kårer sammen med Trygfonden Årets Helt 2012, som belønnes med 100.000 kr.

Denne artikelserie præsenterer de 10 kandidater, som er blevet nomineret af dommerjuryen.

Du kan deltage i afstemningen på www.aaretshelt.dk i perioden 22.

december-6. januar. Vinderen bliver kåret den 12. januar 2013.

Årets helt 2012 præsenteres på jp. dk og i avisen søndag den 13. januar.


Bo-Lennart Heide-Jochimsen

Morgenavisen Jyllands-Posten

i samarbejde med

Trygfonden


Find os på Facebook